Webshop-integration

Du kan spare utallige timer ved at få lavet webshop-integration med en fragtleverandør. Det er oplagt til enhver webshop, som har mange salg, eller som i det mindste har ambitioner om at skabe mange salg. Det giver nemlig et logistisk flow og en mere effektiv salgsproces.

Hos Pakke.dk tilbyder vi ikke webshop-integration, men vi har et samarbejde kørende med Webshipper. Med Webshipper er det muligt at integrere fragtrater og vise pakkeshops direkte på din hjemmeside. Du kan endvidere skabe automatisk fragt og ordrehåndtering igennem denne service.

 

Sådan fungerer det

Fragt og ordrehåndtering kræver normalt en del ressourcer. Hvis du skifter til en fragtplatform, hvor logistikken er integreret i din webshop, vil du hurtigt møde en del fordele.

Webshipper vil integrere det hele og skabe et bedre flow. Lige fra ordrehåndtering til booking af fragt, fra tracking til retur.

Du behøver kun at tilmelde dig systemet og koble det sammen med webshoppen og lageret. Efterfølgende bliver det meste af fragtprocessen automatiseret. For eksempel med fragtlabels, følgesedler, tracking, toldindberetninger og meget mere.

Det er muligt at lave webshop-integration for næsten alle typer af webshops. Det inkluderer webshops, der bruger populære platforme som WooCommerce, Shopify, Magento, osv.

 

GLS webshop-integration

Et af de mest populære valg er at få lavet integration som en GLS webshop. GLS er et af de førende distributionsselskaber i Danmark og har speciale i pakker og erhvervsforsendelser.

Det er muligt at automatisere dine GLS forsendelser og få flere andre løsninger med i købet. Webshops kan for eksempel integrere en søgefunktion til GLS pakkeshops under checkout. Deres Track & Trace-system kan også integreres.

 

Mange fordele ved webshop-integration

Overordnet er der mange fordele ved at få lavet webshop-integration. Det kan være med GLS - eller med et andet pakkeselskab, hvis du ønsker det. Igennem Pakke.dk og Webshipper kan du endda få en løsning, hvor booking af fragt er automatisk integreret i processen.

Her er nogle af de fordele, som webshopejere har oplevet, efter de har fået webshop-integration og fragtautomatisering:

  • Store tidsbesparelser

  • Flere ressourcer til at skabe vækst i forretningen

  • Et mere organiseret lager

  • Mere simplicitet på selve webshoppen

  • Bedre brugeroplevelse for kunderne

 

Vi samarbejder med Webshipper

Hos Pakke.dk tilbyder vi ikke selv webshop-integration, men vi samarbejder med Webshipper, der er det bedste firma til opgaven.

Webshipper bruges af mange af de mest succesfulde danske webshops. De tilbyder en løsning, der automatiserer dit orderflow. Det gavner væsentligt, når det kommer til fragt og logistik. Med Webshipper er der ingen grænser for, hvor mange ordrer du kan håndtere: Det er lig med tidsbesparelser og mere fokus.